I Varde Kommune arbejder vi med
Om skolen
Nordenskov-Næsbjerg Skole har siden 1. august 2018 været lokalsamfundets folkeskole med afdelinger i hhv. Nordenskov og Næsbjerg. Vores pædagogiske personale byder hver dag mere end 400 elever velkommen til en varieret og indholdsrig skoledag med fokus på trivsel og læring.
På Nordenskov-Næsbjerg Skole vægter vi det gode skole-hjem samarbejde højt. Vi har positive og gensidige forventninger til hinanden i skole-hjem samarbejdet. Aktørerne i samarbejdet er forældre, elever og det pædagogiske personale. Samarbejdet skal bygge på en tæt, løbende kontakt og dialog omkring det enkelte barn og klassefællesskabet. I dette samarbejdet er både skole og hjem gensidigt forpligtet.
Trivsels- og antimobbestrategi
På Nordenskov-Næsbjerg Skole arbejder vi systematisk med trivselskonferencer på klasseniveau med det sigte at understøtte trivslen på både individ-, klasse- og skoleniveau. Vi tror på at fokus på trivsel kan være med til at minimere risikoen for mobning.
Læse- og ordblindestrategi
Læseundervisningen har fokus på metoder, processer, strategier og læselyst, og er præget af en ”rød” tråd i hele skoleforløbet. ”Evalueringskultur – Dansk”, beskriver de tests, der planlægges med på de respektive klassetrin og de klassekonferencer, som kortlægger dels klassens niveau, dels de enkelte elevers resultater og dermed tidlig opsporing i forhold til evt. vanskeligheder.